Ny kunstkatalog for Møn & Sydsjælland udkommer for 5. gang i træk
Pressemeddelelse
En verden af fantasi, farver og god håndværk
Når årets første fællesudstilling løber af stabelen i Kristi Himmelfarts dagene udgives samtidig det nye kataloget over kunst og kunsthåndværk på Møn og Sydsjælland.
Siden kataloget udkom for første gang i 2001 på Møn, er det blevet til en god portal for de lokale kunstnere og kunsthåndværkere og et godt informationsredskab for både borgere og turister. Traditionen tro udgives kataloget for 2 år ad gangen. Allerede kataloget for 2007/9 blev åbnet op for kollegaer fra Sydsjælland, og det har medvirket til at netværkssamarbejde i den nye storkommune kom godt i gang fra starten.
Den nye forening Kunstnetværket Møn – Sydsjælland har, i samarbejde med Vordingborg Udviklingsselskab, udgivet kataloget, som nu også suppleres af en splinterny internetportal www.kunstnetværk.dk, hvor aktuelle udstillinger, kurser, ferniseringer eller andre spændende kunstneriske aktiviteter vil blive promoveret.
Det nye print katalog rummer 50 beskrivelser af kunstnere, kunsthåndværkere, gallerier og arbejdende værksteder i hele kommunen. Hæftet fås gratis på de lokale turistbureauer i Vordingborg, Stege, Præstø og i gallerierne og værksteder fra Masnedøfort i kommunens vestlige ende over Den gule stald i Kalvehave, Galleri Warrer i Ulvshale, Lizas Gallery i Stege frem til Galleri Pakhuset i Klintholm Havn og mange andre spændende steder undervejs.
Kunstnernetværket og Vordingborg Udviklingsselskab glæder sig over det gode samarbejde og ønsker alle læsere spændende kunstoplevelser på Møn & Sydsjælland.
