Handelsforeninger

Her finder du en beskrivelse af handelsforeningernes arbejde i Vordingborg Kommune samt link til deres hjemmesider.
Præstø Handels & erhvervsforening
Præstø Handels & erhvervs forening er en frivillig forening, som består af en bestyrelse på 10 personer, samt en masse erhvervsdrivende medlemmer, som har interesse i, at skabe sammenhold og aktivitet i byen.
Vi har igennem en lang år række, haft succes med vores sommer-lørdage, som afholdes i juli måned. De består af gågade, med musik, med diverse foreninger som optræder, eller lokale kunstnere, amerikanerbiler, gedemarkedet, smørbrød i gaden, eller hvad vi ellers finder på, samt vores store kræmmermarked, som snart fylder hele byen.
Vi har til jul stort fakkeloptog i forbindelse med tænding af juletræ samt stort optog af diverse foreninger og klubber.
Møns Handelsstandsforening
Møns Handelsstandsforening er stiftet den 14. juli 1893 og har oprindelig følgende formål:
a) At virke til fremme af handel og handlendes interesser
b) At give unge mennesker adgang til praktisk og teoretisk handelsuddannelse.
c) Ved sammenkomster at give medlemmerne anledning til udveksling af deres anskuelser om handelsmæssige spørgsmål.
d) Ved mæglende mellemkomst at bilægge mulige opståede uenigheder blandt medlemmerne angående deres handelsforretninger.
I dag har foreningen ca. 100 medlemmer fordelt over hele øen med hovedvægten i Stege og Lendemark. Foreningen samarbejder med mange andre foreninger og arbejder meget aktivt og kreativt på at skabe et sundt og inspirerende handelsliv på Møn.
Kig ind på foreningens hjemmeside: www.moenhandel.dk, hvor du kan læse om selve foreningen og dens aktiviteter.
Vordingborg Handelsforening
- Når der skal ske noget
Vordingborg Handelsforening er 153 år gammel, og de fleste af byens forretninger
og kontorer er medlemmer.
Når Prins Jørgens Garde går gennem byen, og når der er markedsdage med Late Night, Kulturnat, -vores gratis morgenbord, vores dejlige sommermusik i Algade, eller når den smukke julebelysning tændes i Algade, så er det medlemmerne af Vordingborg Handelsforening, der står bag.
Det er denne store støtte og opbakning, der gør det muligt at opretholde et så
stort aktivitetsniveau som Vordingborg er kendt for. Når der er Festuge i Vordingborg er Handelsforeningen arrangør af det store eftermiddagsprogram.
Få en god oplevelse med hjem.
Se mere om vores aktiviteter på vores hjemmeside www.vorhandel.dk
