Lokal Erhvervsservice

Erling Elbom

Gratis vejledning til iværksættere og virksomheder!

Vordingborg Kommune indgik ved årsskiftet aftale med Vordingborg Udviklingsselskab A/S om, at udviklingsselskabet på vegne af Vordingborg Kommune, tilbyder såvel iværksættere som virksomheder vejledning. Denne vejledning sker i forbindelse med opstart af egen virksomhed, kursustilbud, netværksmuligheder, virksomhedsoverdragelse, og vejledning i det hele taget om det at drive virksomhed – og leve af det.

Vejledningen er gratis, og kan finde sted hjemme hos iværksætteren – i virksomheden, eller i udviklingsselskabets lokaler i Vordingborg.

Et vejledningsforløb varer ca. 1 time, men kan i forhold til det enkelte forløbs kompleksitet udvides til flere forløb – og endeligt – når eller hvis vejlederens evner ikke rækker til, løftes op i Væksthus Sjælland, der har til opgave, at hjælpe særligt perspektivrige iværksættere.

Vejledningsforløbet – der er gratis - aftales for nærmere med Erling Elbom, der kan kontaktes på telefon: 30620556 eller på mail: ee@vuet.dk.

BilagStørrelse
erling.jpg3.15 MB